Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator

Silke den bedste beslutning vi har taget!

Anette og Henrik Egsgaard

Bag det nye internetbaseret firma Silky-Dream står direktør Henrik Egsgaard, der har ansat sin hustru Anette Egsgaard på flexjob ordning, der dermed undgår at komme på førtidspension.

Silke blev vejen frem

Ondt i ryggen førte til import af silke

Ægtemand har ansat hustru på flexjob ordning og sammen har de etableret nyt firma

Hedensted - Rygsmerter, der forhindrer en hel nats søvn og daglige fantomsmerter, der bare varer ved i det uendelige.

Det var situationen for Anette Egsgaard fra Gammelsole ved Hedensted, der i 2006 pådrog sig en diskusprolaps i ryggen efter et uheld.

Men det, der havde kurs mod en førtidspension, er nu blevet til en aktiv rolle i eget firma ved navn Silky-Dream, der har base på privatadressen på Kærvej 9 i Gammelsole.

- Det var en nervepirrende proces op mod etableringen af Silky-Dream. Efter kommunen havde foreslået Henrik at ansætte mig i eget firma på flexjob ordning, trak de pludselig i land umiddelbart inden etableringen, siger Anette Egsgaard.

- Skulle jeg på førtidspension, ville jeg dø af kedsomhed, så jeg er lettet over, at kommunen ombestemte sig, fortsætter Anette Egsgaard, der siden januar har fungeret som indkøber og DTP’er i firmaet Silky-Dream, der er et internetbaseret foretagende med salg af alskens silke sengetøj og beklædninger til både mænd og kvinder. 

- Jeg har altid været lidt af en blæksprutte. Jeg er uddannet inden for it-området og har tidligere arbejdet som controller, med salg og finans og bl.a. været pædagogmedhjælper, og så har jeg haft udlejning af galla- og selskabskjoler i en årrække herhjemme, fortæller Anette Egsgaard.

Silke gav ro
Idéen til Silke opstod, da Anette Egsgaard fandt ud af, at sengetøj af silke kunne give hende den fornødne ro uden alt for mange smerter. For selvom hun er opereret tre gange og har fået indsat diskursprotese, lider hun til stadighed dagligt af ret voldsomme fantomsmerter, og om natten gjorde det ondt at vende sig på almindelige lagner.

- Silke giver mig nattero, og det er meget behageligt både at ligge i og have på kroppen, og det indeholder narturligt sericin, proteiner og aminosyre, der minder meget om kroppens egen konsistens, og det har været godt for mig, siger Anette Egsgaard, der selv har fundet firmaets leverandører via netsøgning, og som oplever, at også folk uden smerter holder af at gå silke-klædt.

 

FAKTABOKS:

Silky-Dream firmaet

Etableret Juni 2012
Silke samarbejder med et firma i Cambodja og Vietnam, der hhv. har handlet med fair trade siden 2003 og bl.a. har uddannet 160 kvinder til en karriere inden for mode, design og vævning samt sikre en forbedring af levevilkårene i de små landsbyer.
Støtter Buy Aid og forældrefonden, hvor pengene blandt andet skal forbedre forhold for børn og enlige forældre i Danmark som i Afrika.

 

Læs artiklen her

http://www.e-pages.dk/hedenstedavis/27/24

Kundeanmeldelse

Anmeldelse fra Marie
Anmeldelse fra Marie: Jeg har været igennem kemobehandling, hvorved min hud er meget sart og følsom. At kunne lægge hovedet på en pude med silke betræk har været en rigtig god oplevelse. Der har været stor forskel, på at sove på silke (kontra bomuld), da silken er både kølig, blød og god til, at regulere temperatur og fugt. Silken ligefrem omfavner huden, så det kan varmt anbefales. Endnu engang Tusind Tak. Kærlig Hilsen Marie
silky-dream trustpilot