Historien om Silke

Silke en hemmelig mission!

Silken – og silkens historie

Nogle af verdens smukkeste klædedragter er ofte fremstillet af silkestof. Silke er et glansfuldt materiale og er blevet kaldt ”dronningen over alle tekstiler”. Silke er blevet brugt af mange, lige fra royale, adelige og berømtheder i fortiden til almindelige mennesker i nutiden. Verden over har alle været betaget af silkens skønhed, men silke har ikke altid været let at fremskaffe.

I ældre tid blev silke udelukkende fremstillet i Kina. Kun i Kina vidste man hvordan silken blev til og hvis nogen røbede noget om silkeormens hemmelighed, kunne man blive dømt og henrettet som forræder. Fordi Kina havde monopol på fremstillingen af silken blev stoffet meget kostbart. For eksempel var silke bogstavligt sin vægt værd i guld, i hele det romerske rige.

Persien kom med tiden til at kontrollere al handel med silke fra Kina. Det var umuligt at handle uden om de persiske købmænd så prisen var derfor stadig meget høj. Men i Det Byzantinske Rige, også kendt som Det Østromerske Kejserdømme var en kejser ved navn Justinian som udtænkte en plan. Omkring år 550 sendte han to munke til Kina på en hemmelig mission og de vendte hjem to år senere. I nogle hule bambusstokke havde de gemt kejserens ønskede kostbarheder, nemlig silkeormeæg. Nu var hemmeligheden omkring silken afsløret og silke monopolet var dermed brudt.

Starten på silke

Det er silkeorm, eller silkesommerfuglelarver, som fremstiller silke. Der findes i hundredvis af forskellige silkeorm, men den silkeorm der laver den fineste silke, har det videnskabelige navnBombyx mori. Der skal en hel del silkeorm til at lave silkestof, og det har ført til udviklingen af silkeavl, opdræt af silkeorm. Der går 5 cocoon til 1 gram silke (der bruges ca.9000 cocoon til en kimono, ca.140 cocoon til silkeslips og ca.100 cocoon til et silke tørklæde!)

Silkesommerfuglehunnen lægger op til 500 æg, som hvert er på størrelse med et knappenåls-hoved. Når der er gået omkring 20 dage udklækkes æggene. De små silkeorm har en umættelig appetit og spiser morbærblade- og kun morbærblade, dag og nat. På kun 18 dage er silkeormene blevet 70 gange større end da de kom ud af æggene, og de har skiftet hud fire gange. En silkeorm der har nået sin fulde størrelse, har præsteret at gange sin vægt med 10.000! Nu er den klar til at spinde en cocoon.

Super spindere

En fuldvoksen silkeorm er gennemsigtig og det er tegn på de inden længe vil begynde at spinde en cocoon. Når tiden er inde bliver silkeormene anbragt i firkantede kasser som er inddelt i mange små rum. Inde i disse små rum udspyr silkeormene deres fine, hvide tråde og indhyller sig i silke. Kasserne med silkeormene skal hænget op i et køligt gennemventileret rum.

Nu er der ved at ske en forbløffende forvandling inden i silkeormene. De fordøjede morbærblade er blevet til fibroin, en slags protein som opbevares i et par kirtler der ligger indvendig langs hele silkeormens krop. Efterhånden som dette fibroin bliver skubbet gennem kirtlerne, overtrækkes det med en klistret substans der kaldes sericin. Inden de kommer ud af spindevorten, som sidder ved silkeormens mund, limes to fibroinfibre sammen med sericin. Når den flydende silke kommer i kontakt med luften, stivner den, og de to tråde bliver til én.

Er silkeormen først begyndt at udskille silke, kan intet standse den. Den spinder mellem 25 og 40 centimeter silke i minuttet samtidig med, at den bevæger hovedet rundt i cirkler. En kilde anslår at en silkeorm har bevæget hovedet rundt over 150.000 gange inden den er færdig med sin cocoon. Efter at have spundet i to hele døgn har silkeormen lavet en tråd på op til 1500 meter. Det svarer til fire gange højden på Empire State Building i New York.

Silkestoffet bliver til

Processen med at opvinde silke fra en cocoon over på en spole kaldes afhaspning. Der findes talrige sagn og legender om hvordan det startede. Én legende siger at den kinesiske kejserinde Xi Ling Shi lagde mærke til at en cocoon faldt ned fra et morbærtræ og landede i hendes tekop. Da hun forsøgte at fiske den op, så hun at der hang en fin silketråd fra den. Det blev begyndelsen til afhaspning, en proces der i dag udføres på maskine.

For at en cocoon kan have en vis salgsværdi, må pupperne indeni dræbes før de når at blive udklækket. Denne barske opgave udføres ved hjælp af varme. Defekte cocooner bliver frasorteret, og de resterende bliver viderebehandlet. Først kommer man cocoonerne i varmt vand eller damper dem så trådene løsner sig. Derefter bliver den ene ende af cocoonens tråd fanget med roterende børster. Trådene fra to eller flere cocooner sættes sammen, alt efter hvor tykt garn man ønsker. Garnet tørrer mens det bliver viklet om en spole. Den rå silke opvindes igen. Denne gang føres den over på en større spole, indtil man har en rulle garn med den ønskede længde og vægt.

Der findes også en silke som er lavet på human måde hvor larven først forlader silken inden man begynder forarbejdningen, den kaldes Ahimsa (Peace) Silk. (læs om det her http://www.wormspit.com/peacesilk.htm) grunden til den ikke bruges til alt silke er formentlig fordi larven urinere i cocoonen og mange cocoons går til spilde. Det vil heller ikke være muligt for alle disse larver at overleve i naturen. Når de kommer ud i naturen skal de fodres med det samme ellers vil de dø af sult eller dehydrering.

Silkens kvalitet

En vigtig faktor er at limen eller sericinet på fibrointrådene bliver fjernet. Silke hvorfra limen ikke er fjernet, føles grov og er vanskelig at indfarve. Chiffon har for eksempel en ret kornet tekstur eftersom der stadig er noget sericin tilbage i det.

Noget andet der har betydning for silkens kvalitet, er hvor kraftigt garnet bliver snoet eller tvundet. Det japanske stof habotai føles blødt og glat fordi silken næsten ikke er snoet. Crepestoffer, derimod, har en kruset tekstur fordi silken er hårdt snoet.

Farvning er også en væsentlig faktor. Silke er let at indfarve. På grund af strukturen i fibroin kan farvestofferne nå dybt ind i stoffet og give det en flot og holdbar kulør. I modsætning til syntetiske fibre har silke både positive og negative ioner. Det vil sige at det kan indfarves med næsten et hvilket som helst farvestof. Man kan indfarve silken som garn, før vævningen eller når det er lavet til stof, efter vævningen. Forskellige teknikker, så som ”yūzen” farvning, bruges til at male dekorationer og mønstre direkte på det vævede silkestof. http://da.wikipedia.org/wiki/Kimono

Det meste silke produceres i lande som Kina og Indien. Der findes i dag mange billige stoffer som rayon og nylon men ingen tekstiler kan måle sig med silke. Selvom man i dag kender til silkens molekylære formel har det endnu ikke været muligt at kopiere den.

Silkens fordele

Silke er lige så stærkt som stål i samme tråd tykkelse.  Silke har en smuk glans der minder om perlers. Det skyldes at de mange lag i fibroin har en prismelignende opbygning som spreder lyset. 

De aminosyrer som silke er bygget op af, er blide mod huden. Det siges at silke kan beskytte mod forskellige hudsygdomme. Visse kosmetiske midler bliver fremstillet af pulveriseret silke.  

Aminosyrerne og de bittesmå hulrum i silkefibrene kan absorbere og bortlede en hel del sved, så man kan føle sig tør og afkølet selv på den varmeste tid af året.  

Silke har ikke let ved at brænde, og det frembringer ingen giftige gasser hvis der går ild i det.  

Silke opfanger ultraviolette stråler og beskytter dermed huden.  

Eftersom silke indeholder både positive og negative ioner og er fugtabsorberende, frembringer det ikke lige så let statisk elektricitet som visse andre stoffer.

Silke bevaring

Vask: Vaskes med enzymfrit vaskemiddel i lunkent vand (omkring 30 grader). Vær skånsom. Gnid eller vrid ikke stoffet. Lad det lufttørre. Er du i tvivl så send silke tøj til kemisk rensning.

Strygning: Læg et stykke stof mellem strygejernet og silken. Prøv at stryge i samme retning som silketrådene med en strygetemperatur på omkring 130 grader. Anvend kun lidt eller ingen damp.

Fjernelse af pletter: I en nødsituation kan man lægge silkestoffet på et tørt stykke stof med forsiden nedad og slå, ikke gnide, på bagsiden af silkestoffet med en hårdt opvredet klud. Tøjet kan derefter sendes til rensning.

Opbevaring: Undgå at udsætte silke for fugt og lys, og beskyt det mod møl. Hæng tøjet på polstrede bøjler, eller fold det i så få folder som muligt.

http://www.wormspit.com/peacesilk.htm 

http://da.wikipedia.org/wiki/Kimono